|
Juleferie 2010 Dagbog fra Filippinerne
Torsdag den 16. december 2010. Så kom dagen endelig hvor vi skulle afsted. Vi stod op klokken 5.40 og Gabor tog på arbejde, mens Pia tog afsted for at aflevere hundene på pension i nordvest Sjælland. Vi havde frygtet det... det begyndte at sne kraftigt, så turen til hundepensionen gik i sneglefart, og ditto den efterfølgende køretur til Hillerød for at hente Gabor. Men det værste var ikke at det gik langsomt, for vi nåede ud til lufthavnen i god tid, det var straks værre, at alle fly var forsinkede, og at vi skulle flyve efter en hård tidsplan med 5 forskellige fly. Flyet til Stockholm var meget forsinket, så vi ville have meget svært ved at nå flyveren videre til Beijing. Damen i gaten sendte os derfor til Transfer Centret, hvor hun sagde at vi måske kunne få en plads på den direkte flyver til Beijing, vi var nummer 200 i en uendelig lang og meget langsom kø. På en time var vi rykket 25 pladser frem!!!! Nu så vi pludselig at de var begyndt at boarde flyveren til Stockholm hurtigere end forventet (men stadigvæk meget forsinket), og vi tænkte vi måske alligevel ville kunne nå Beijing flyveren fra Stockholm. Men igen blev vi sendt retur til Transfer Centre, men denne gang sagde damen i gaten, at de allerede havde booket os på flyet til Beijing klokken 21.05 og derefter videre til Hongkong og igen videre til Manila. Det lød jo super, og vi have vist lige akkurat tid nok til at komme igennem køen. Det endte med at vi stod der i 5 timer, og da vi endelig nåede frem, sagde damen i skranken at de kun havde ansvaret for at bringe os til Stockholm, da billetterne var købt over to omgange. Men damen i gaten havde jo sagt noget andet, og ligefrem bedt os om at gå væk fra gaten (hvilket hun vist ikke skulle have gjort, da hun jo ikke havde set på vores billetter, men bare gik ud fra at de var købt sammen). Stor ståhej og en småpige der blev skiftevis lilla i hovedet og græd. Situationen var meget håbløs, ikke mindst fordi at vi højst sandsynligt i sidste ende ikke ville nå det sidste fly fra Manila ud til vores lille ø. Efter en time i skranken, mens køen nu var vokset til 1000 (og det er ikke løgn), fik vi endelig et fly til Bangkok klokken 00.20 (forsinkel 1.30 på nuværende tidspunk) og derfra videre til Manila. Vi skulle så, hvis alt går vel, ankomme til Manila lørdag morgen 3.25, tids nok til at nå det sidste fly klokken 10.00. Undervejs en masse ventetid i Bangkok og i Manila... surt, for det var den tid vi havde regnet med at skulle have sovet i det hotel i Manila, som vi havde booket hjemmefra. Vi brugte 5 timer på at rykke 200 pladser frem i køen, og lige nu står der 1000 i køen... Stakkels rejsende og dem der betjener dem. Folk er meget trætte og tålmodigheden er opbrugt hos de fleste. Jeg kan ikke forestille mig at køen bliver afviklet indenfor de næste 10 timer. Og i morgen er det store rejsedag.... det er det rene vandvid. Vi håber bare så meget at vi kommer afsted i nat, så at vi ikke skal igennem det samme cirkus igen i morgen. Flyver vi klokken 00.20, har vi været herude i 10 timer.
Fredag den 17. december 2010 Klokken er 01.00 og vi er lige lettet med vores Airbus 340 mod Bangkok, hvor vi forventer at lande om 10 timer (klokken 17.00 lokal tid) Vi er nu efter en rolig flyvetur landet i Bangkok. Her er overskyet og 26 grader varmt. Nu skal vi bare endnu en gang stå i kø i en transfer desk, for at få fat i nogle boordingkort. Vores fly til Manila afgår klokken ca. 23.30 i aften. og lander i Manilla 3.30 lørdag morgen lokal tid. Herfra skal vi så lige finde en anden terminal, og vente der, intil at vi skal flyve det sidste stykke klokken 10.00. Vi har mere ventetid end flyvetid .... og mon ikke vi går tidligt i hængekøjerne lørdag aften. Klokken er nu 22.16, og SAS har endnu engang fucket det op. Den lovede plads på flyet er der IKKE. Og hvad værre er, at alle flyvere ud til lille ø er udsolgt langt frem i tiden, så det nytter ikke engang noget at flyve til Manila i morgen, da vi så ikke når vores bookede fly............................... TOTALT PANIK. Efter at være på stand by på Philippine Airlines flyveren til Manila (alt som sagt udsolgt) som SAS har stået for at booke til os, og som de havde "glemt" at bekræfte, får vi at vide 22.45 at der ikke bliver plads til os. Endnu en gang (for gud ved hvilken gang) hidser Pia sig så meget op, truer med at sagsøge SAS ind i helvede osv, kommer SAS agenten op men en mulig løsning: vi kan komme på stand by (endnu en udsolgt flyver) på Cebu Pacifics fly til Manila som skal flyve her i aften også. Vi ved endnu ikke hvornår...det kræver dog så, at vi forlader gaten; går gennem immigrationen, op på 4. sal og finder SAS skranken. Vi er i syv sind over hvad vi skal gøre. De eneste andre muligheder vi har er at blive i Bangkok i nat; tage med vores garanterede plads på flyet til MAnila imorgen kl. 14, miste vores fly til Busuanga, og uden mulighed for at komme dertil de næste dage; eller at tage til DK igen...ikke så fede muligheder at vælge mellem. Det er højst usikkert om vi kan komme med Cebu Pacific (CP) flyveren i aften, da det kræver 2 stk no shows. Pia tager en hurtig beslutning (Gabor er på nuværende tidspunkt helt opgivende og vil helst tage retur til DK, da han (ligesom Pia) ikke gider at strande i Manila), og slæber Gabor ud til afgangshallen, gennem immigrationsskranken. Her står en SAS medarbejder og venter på os og får os igennem, guider os gennem lufthavnen og op til SAS skranken, hvor SAS supervisoren er. Vi siger, at vi prøver at komme med CP flyet i aften (afgang 00.35-og altså om 1 time ca). Hvis det ikke lykkes vil vi tvinge SAS til at finde os plads på et nyt fly søndag til Busuanga. Vi står og tripper længe sammen med den ellers meget søde SAS pige, og venter i yderste spænding på, om der bliver plads på flyet. Det ser sort ud; der bliver ved at vælte folk ind til check-in. Da tiden for længst er gået for rettidig check-in, venter vi stadig. Der er nu 10 pladser tilbage og vi tæller 9 i køen....suuurt show. Efter endnu mere pres, afgangstiden nærmer sig hastigt, og hvis vi skal købe billetten (SAS lægger ikke ud da det ikke er Star Alliance medlem) skal vi først lige nå at hæve 27.000 baht og vi siger at de må tage beslutning nu. Nu er der 4 pladser ledige og vi er først i stand by køen, og vi får grønt lys...YES! Gabor skynder sig at lænse nogle VISA kort for en masse penge til billetten (SAS skal nok få lov at betale !!!) og vi betaler og får vores boardingkort. Endelig ser det ud til at lykkes. Hvis alt herfra går som det skal lander vi i Manila ved 5 tiden i nat, og kan dermed godt nå vores allerede bookede fly ud til Busuanga. Meen nu tør vi snart ikke håbe mere. Alt hvad der kunne gå galt på denne tur er gået galt. Vi har været afsted i flere dage og har stadig kun fløjet en gang. Nå, vi bliver ført gennem lufthavnen med alle dens check points til paskontrol, security osvosv, og småløber ud til gaten. Helt i tråd med tendensen er denne flyver også forsinket, men det tager vi ret roligt da vi jo har nogle timer at give af. Vi flyver ved 01.30-tiden og lander i Manila 05.55, altså 4 timer før vi skal videre. Så langt så godt. Vi er nu lidt urolige over vores næste billet, da vi har opdaget at de har ændret tidspunktet fra kl 8, som vi hidtil har troet, og til kl 10. Vi skynder os til Air Philippine skranken for at få bekræftet at alt er som det skal være. Det er det gudskelov; vi får vores boardingkort, og for første gang siden S-toget fra Hovedbanen går tingene efter planen. Vi har erfaret at selv om vi har været i god tid til de forskellige check-ins er der altid sket sidste øjebliks ændringer, og vi har kun med nød og næppe og røven i vandskorpen kommet med et fly. Helt utroligt. Vi er ikke ligefrem novicer i at rejse ellers. Vi får endda spist lidt morgenmad (kroppen er ved at være ret slidt; så lang en rejse, ikke ret meget at spise, ingen søvn i 2 døgn! og konstant stress og ophidselse så man skulle tro at det var løgn og flere gange har det set så sort ud så vi var ved at opgive) og sidder nu i gaten og venter på at boarde. Vekslet penge fra US dollars til Philippine pesos har vi også nået. Toto skulle efter planen sørge for at hente os i lufthavnen, og så er vi vel om nogle timer klar til at sejle ud i det blå. Hvis det lykkes er vi kommet herud med 3 fly i stedet for de planlagte 5, og til den tid det skulle have taget; men uden en god lang nattesøvn på Tower Inn i Manila Makati til at komme til hægterne på. Det føles som om vi har rejst i en uge! Lige nu kan vi ikke rigtig huske begivenheder og skelne dem fra hinanden, det flyder sammen i en mareridtsagtig tåge. Og behøver jeg sige at vi også trænger til et bad...?Vi kan dog se frem til 14 dage uden andet end lidt køligt og primitivt etagevask - men hvis vi er heldige bliver det i ferskvand og ikke i saltvand.Men nu får vi se. Slut fra Manila.
Flyet var selvfølgelig forsinket! men denne gang havde vi dog en plads - hver! Vi kom efter kun 40min flyvning til Busuanga og kunne genkende den meget grønne og bakkede ø fra luften i det lille fly. Landingen var ublid som den plejer her på "marken". Landingsbanen er meget kort og er anlagt til den lokale kvægranch.
Bagagen blev båret ind på bordet og vi kunne nu gå ud og møde trofaste Toto, som stod og vinkede til os sammen med sin ligeså trofaste "best friend", Dick. Varmen var enorm, vi kom i tanker om, at vi ikke har været udendørs siden vi gik til Kbh Hovedbanegård for gud ved hvor længe siden.
Det var en fed oplevelse at se øen undervejs på vores tur til Coron i taxaen. Her bor folk praktisk taget udendørn i små, åbne bambushytter. Toto havde allerede en plan for dagen. Vi havde selv tænkt at tage til Malcapuya island, da det er på vejen mod El Nido, som vi har talt om kunne være en mulighed at tage hen.
Men vi ville selvfølgelig lige høre hvad Toto har at sige mht. hvad vi kan regne med at nå på 14 dage og hvor langt det er muligt at sejle i hans båd. Han foreslog at vi spiste frokost sammen og så lagde planer og så kunne vi købe mad og andre fornødenheder. Toto, Dick og vi to spiste frokost på Lolo Nonoys Food House; og vi brugte 30 kr. - tilsammen! Toto havde en plan for vores tur, og da det er ham som kender farvandet og også godt ved hvad vi kan lide accepterede vi uden brok; så nu bliver første stop senere idag Calumbuyan Island, hvor vi havde flere rigtig gode dage sidst. Der er et superfint rev lige ud for stranden. Først skulle vi lige reservere bord på La Sirenetta, en af de få restauranter i Coron. Vi vil spise der sammen med Toto, og 10 af hans venner eller familie eller hvem det nu er vi endte med at invitere:-). Toto havde været så betænksom at han allerede havde sørget for 20 l drikkevand, kogegrej, tallerkner osv samt en særlig bærbar kogeanordning i beton, som man putter kul i og laver mad over. Indkøbene blev overstået: ris, soja, salt, sukker, kaffe, brød, ananas, appelsiner, æbler og sodavand, juice og the secret ingredient rom. Desuden klipklappere, saronger og gryder (selvom Toto har sørget for nogle), kniv. Et hurtigt og tiltrængt tøjskifte (rart at få tøjet fra Danmark udskiftet med noget mindre) og afsted gik det mod Calumbuyan island, med stop ved Losong undervejs for at snorkle. Gabor og jeg faldt simpelthen i søvn siddende på båden der sejlede gennem gudesmukt landskab her i det sydkinesiske øhav, hvor det endelig lykkedes at komme frem efter mange frustrerende trængsler undervejs.
Snorkelturen blev ikke så lang, jeg for mit vedkommende var så træt at jeg ikke engang kunne huske navnet på en eneste fisk. (jeg har ellers forberedt mig og den eneste bog vi tillod komme i vores sparsomme oppakning er et digert værk udi Reef Fish Identification in the tropical pacific.).
Vi ankom sidst på eftermiddagen til øen og kunne sige hej til Chris, som er caretaker her. Vi skulle skynde os at lave lejr, for tropenætterne kommer hurtigt, og vi ville gerne have hængt køjer op og igang med madlavning inden det blev mørkt. Vi nåede det næsten. Maden blev lidt halvkogte ris og en noodle cup, og vi var hurtigt enige om, at det eneste vi ellers havde lyst til var et bad og så i køjen.
Badet blev en gyser; ikke fordi vandet var koldt, men fordi Gabor på et tidspunkt midt i indsæbningen siger, "kig på mig og kom herhen, bag dig sidder den største edderkop du nogensinde har set", UUUHHHHH.....jeg klarede det uden at skrige og fik også kigget lidt på fætteren; den var eddermaneme uhyggelig. Vi klarede at komme sikkert ned i køjen og vi faldt i søvn inden vi nåede at slukke lommelygten.
Søndag den 19. december 2010 Natten forløb som den plejer her (vanens magt er stor, hængekøjerne hænger i de samme træer som sidst), dvs. under træet med den meget højrøstede gekko og kokospalmen, 3 m fra vandkanten. En tropenat har mange lyde, det pipper, pusler, blæser lidt, bølgeskvulp, plask fra vand, højtråbende gekko, nedfaldende kokosnødder, tøffende eremitkrebs på stranden og vores nye bedste ven, den nye hund på øen (ligner en mellemting mellem Kutya og Machico). Den ynder at jage eremitkrebs og kommer jævnligt på besøg her hos os og siger hej.
Vi var vågne nogle gange i løbet af natten, men det blev vel til en 10 timers søvn. Vi vågnede ved solopgang, øens andre beboere er også allerede oppe (det er Chris, Chris' søn og svigerdatter tror vi, og et par unger). Vores hundeven er her hos os og lader til at skulle bo her mens vi er her. Stranden bliver fejet og ordnet fint hver morgen.
Morgenmaden var en bolle og en kop kaffe og appelsin og juice. Toto kiggede lige forbi for at sikre sig at vi ikke mangler noget. Han har nærmest gjort sig arbejdsløs ved at give os bålstedet, førhen kom han og hentede vores mad og vand og kogte det oppe i fællesbålstedet.
Vi gjorde os klar til formiddagssnorkeltur (kl 7.52) efter at Pia havde vasket vores rejsetøj og Gabor havde justeret køjerne.
Vi snorklede i lang tid, 1½ time vel, da vi havde vores små våddragter på, som gør, at vi ikke fryser her i det 30 grader varme vand :-). Vi så jo rigtig mange fisk, og om dem er der skrevet en masse i beretningen fra sidste år.
Efter frokost lå vi og solede lidt og havde selskab af Panday, vores nye hund. Den er fra december sidste år, og ankom så først hertil efter at vi tog afsted sidst. Der var ret mange gæster på øen, så vi var glade da de tog afsted så vi kunne få lidt ro. Vi gik om på den anden side af øen, og så spor efter de store båndvaraner som bor her. Vi snorklede heromme og korallerne er meget fine her. Det er også her hvor man kan være heldig at se de store green sea turtles, men så heldige var vi ikke idag. Det blæser ret meget idag, så der var meget strøm og vandet var ikke helt så klart som det kan være.
På vejen hjem kom vi forbi 2 hængekøjer, og vi faldt omkuld i dem og faldt øjeblikkelig i søvn. Vi er stadig meget trætte og har jet lag. Da vi vågnede var der kun de 2 børn på øen; de voksne, inkl. Toto og båden var væk. Det var nu ikke så farligt endda, der lå et brev fra Toto på vores bord om at de var sejlet til Concepcion for at få fuel til imorgen. Imorgen skal vi sejle til et sted vi ikke ved hvor er eller hvad hedder eller hvorfor det er smart, så det bliver spændende.
Vi satte mad over (Gabor spurgte hvad jeg kunne tænke mig, og jeg svarede ris med karry, så det tryllede han lige frem) og gik i bad, nu uden (en synlig) Dolly (som vi har døbt kæmpeedderkoppen, forkortelse af Dolomedes, som er Danmarks største edderkop).
Det bliver mørkt (meget og meget hurtigt) ved 18-tiden, så der er det rart at have fået klaret aftensmad og opvask, hihi, bestående af at skylle gryde og ske i saltvandet på stranden. Nu er kl. lidt over 19 og det er snart sengetid. I aftes takkede Gabor nej til at dele en flaske sprut af uvis art og slags med sømændene. Det er ikke sikkert at han bliver spurgt igen så. Heldigt at han har sin egen rom. Det er en meget fin rom, nummeret finere end den tarveligste Tanduay. Den var 3 kr dyrere og koster 11 kr. (Og så er det for 1 liter).
Vores bådsmand fra sidste år, er endnu ikke påmønstret MS Erol Jhon; som vi sejler med i år. Han skulle efter sigende komme og afløse Archie enten idag eller imorgen, og så er Captain Toto's Christmas Cruise Team atter samlet. Som kuriosum kan det nævnes at det stolte skib Erol Jhon er opkaldt efter Toto's søsters sønner; Erol og John, men der har vist indsneget sig en trykfejl under påmaling af navnet :-).
Som endnu et kuriosum kan vi nævne at Toto's hus er blevet jævnet med jorden, det led nedrivningsdøden til fordel for et nyt torv med springvand og et turistkontor. Hvorhenne Toto med familie nu residerer er uvist indtil videre. Der er sket en del i Coron, som nævnt det nye torv, som udover flytning af Toto og en gris også har medført forvisning af bus- og tricykelterminal (en tricykel er IKKE en triathloncykel) til pladsen nede ved havnen. Der er kommet et nyt hotel og en ny bar og vejen fra lufthavnen (den eneste ikke-jordvej) er næsten færdigrenoveret. Det hotel vi boede på i et par dage sidst var vi også forbi, for at reservere værelse til nytårsaften. Den søde lille receptionistinde med den meget dybe stemme havde sjusket med morgenbarberingen :-).
Nu er vi igen trætte og vil gå til køjs. Slut fra Calumbuyan for idag.
Mandag den 20. december 2010
Vi sov ikke særlig godt i nat, lider vist stadig af noget jetlag. Vi ville tidligt op og morgensnorkle, men snorkeldelen blev ikke til noget da det var meget lavvande. Vi skulle sejle videre idag, men måtte vente til ved 9-tiden; da var vandet steget igen. Vi fik pakket lejren sammen i ventetiden.
Efter afgang fra Calumbuyan isl. sejlede vi til Bogtong ca 30 min. væk. Vejret var vidunderligt; og havet helt stille. Det var her vi sidste år i proteindesperation måtte ind og købe skaldyr. Nu skulle vi snorkle på revet som ligger ved indsejlingen. Der ligger desuden en floating cottage hvor man kan leje værelser. Revet var ikke det mest spændende vi har set, men vi fik da set et par nye fisk.
Efter Bogtong sejlede vi til Pamalican island; en lillebitte ø med sandstrand hele vejen rundt. Vi hoppede i vandet et godt stykke fra øen, da Toto sagde at der var flot at snorkle. Og han havde sgu ret. Det var et rigtig flot rev; vi besluttede hurtigt at her ville vi bruge noget tid, så vi svømmede ind til båden og trak i våddragter og svømmefødder. Ud igen, og nu fik vi set vores længe savnede klovnefisk og flere forskellige slags af dem. Desuden så vi en ny slagt filefish, med pigge overalt. Desuden var der et væld af de meget flotte og farvestrålende butterfly fish. Vi kunne med sikkerhed identificere nogle af dem og så er der nogle vi er i tvivl om. Vi så vagabond butterfly fish; Chevroned butterfly fish og Racoon butterfly fish, Oval-spot butterfly fish, Copperband butterfly fish, Eight-banded butterfly fish. Der var en masse Sea squirts, nogle pudsige rørformede simple dyr, som har flotte gule og lilla farver; der var en søsol, men heldigvis kun en, for for mange af dem kan tage livet af revet. Mange koralarter, og navnlig nogle meget flotte pladekoraller.
Efter snorkelturen trak himlen sig noget sammen og vi kunne se, at det regnede i det fjerne. Vi slap med skrækken og gik øen rundt. Der er flot rev hele vejen rundt, og her kunne man godt bruge noget mere tid.
Næste stop var North Cay; en lille ø meget tæt på Pamalican isl, den ene side udgøres af en fantastisk hvid sandstrand med turkisblåt vand, og ifølge Toto er der flotte koraller lidt ude. Det vil vi kigge på senere. Nu er det godt og vel frokosttid og da vi skal overnatte her ifølge Totos plan, får vi vores hytte...ja, vi skal have tag over hovedet i nat. Der er vel 3 hytter her, og vi indlogerede os i denne: der er to værelser, entre, køkken og badeværelse, og måske rindende vand i aften mens generatoren kører.
Vi lavede en noodle cup og lidt ris og fik stillet sulten. Vi var begge meget trætte og havde mest lyst til en middagslur, men vi vil også meget gerne kunne sove i nat. Vi gik en tur rundt om øen (tog vel 20 minutter), men måtte indse at vi var for trætte, så Gabor røg direkte ind på sengen, mens jeg valgte at udnytte strandens fine sand til en middagslur...indtil jeg fik regndråber på mig, og så måtte jeg fortrække til sengen også.
Det var et ordentligt regnskyl, og da vi begge følte os megaklistrede og lugtede af ged skyndte vi os ud og blev vasket i regnbygen; det var skønt at få skyllet saltet af og bagefter følte vi os meget forfriskede.
Der kom en ungersvend og redte seng i det andet værelse mens vi sov, så selv om vi i princippet kun har det ene værelse, er det nu lykkedes os at får svinet hele huset til:-) Så nu har vi en frisk seng til natten, uden sand. Pludselig kom Toto og spurgte om vi ville have noget squid; en af drengene der passer øen, har lige harpuneret deres aftensmad. Den var sprælfrisk, men da Pia er lidt pivet med sprutter og Gabor pivet med madhygiejne sprang vi over. Der kom liv i generatoren og dermed også mulighed for at få ladt pc og gps op, så der er lidt mere liv i dem, og dermed også i Gabor :-). Der kom vand ud af vandhanerne og småpigen fik plejet sin brusebadshobby.
Nu har Gabor kogt lidt vand til aftensmaden, idag er det beef flavour, uhmmm. Snorkling her i eftermiddag blev det ikke til pga. uvejret, som nu er stilnet af. Vi håber på morgen snorkling istedet inden vi sejler videre. Det er nu meget skønt med en hytte ind i mellem, så slap vi for at pakke alt grejet frem igen. Lidt af tøjet (vi har en bikini, et par badebukser, to par underbukser hver, to microfiberhåndklæder og to saronger, samt Pia har et par t-shirts, det har Gabor også men de er umulige at få tørre her i den fugtige varme) blev vasket og hængt ud i vinden. Dagbog fra Filippinerne
|
