|
Juleferie 2010 Dagbog fra Filippinerne
Tirsdag den 21. december 2010 Det var dejligt at få sovet i en seng, med tag over hovedet. Fra normalt at stå op med solen, vøgnede vi først klokken 9 efter 11 timers søvn. Det var sgu dejligt at få sovet igennem. Da vi var så sent på den, og fordi viste at vores besætning sikkert havde været klar til afgang siden klokken 7, besluttede vi os for at springe morgenkaffen over. Da vi havde pakket og stod klar ved båden, spurgte Toto os om vi ikke skulle snorkle en tur på revet. Det ville virigtig gerne, så vi røg i udstyret og på hovedet i det varme klare vand. Det var et fint rev med mange forskellige dyr. Vi så bl.a andet Tomato og Orange Clown fish, og en trompetfisk plus selvfølgelig en masse af de vi ser hver gang vi snorkler.
Da vi var færdige tog vi afsted til Black Island, som var en flot basaltstensø, i flotte formationer og med huler.
Vi besøgte en hule der var dannet af vandstrømninger, dengang klippen lå på niveau med havet. Der var drypsten og vandbassiner i huken. På Black Island må der hvert år samles op til 100 svalereder (til spisning).
Bagefter snorklede vi i koralrevet lige uden for den smukke strand. Her kan der ofte ses delfiner og hammerhajer, men vi så nu igen. Vi så tilgendgæld en masse andre dyr i havet, bl.a. Barracudaer, en smuk ung Barramund, en stor Titan Triggerfish, en Black Saddle Toby, og fritsvømmende Clark's clown Fish.
Derfra sejlede vi til Dibutonay Island, som var en lille smuk ø omgivet med koralsand, og uden om det, med et flot koralrev. Her så vi igen en masse dyr: Først en lang ormelignende sag på 2 meter, men hvad det helt bestemt var, aner vi ikke, da vi kun har medbragt i fiske og fugle guide. Vi så også. Black Patch Triggerfish, False Clownfish, Fløjs klovnefisk, store flotte Papegøjefisk, en stor Kirurgfisk (Blå med dobbelte orange skalpeller), Razorfish, Island Goatfish, en del Soldierfish, Black-tailed Dascylus, ung Javanese Damselfish, ung Yellow-tail Damselfish, en Bird Wrasse og en Crescent Wrasse. Vi kunne godt have blivet længere tid på revet, men klokken var blevet mange, og Toto havde stadigvæk nogle øer på programmet. Vi tog videre til South Cay, som er en lille koralsandsø, som kun benyttes af lokale fiskere. Vi gik en tur rundt om øen, og da vi ikke orkede at hoppe mere i havet, og fordi klokken efterhånden var blevet mange (og fordi vi endnu intet havde fået at spise endnu), bad vi Toto og at sejle os til dagens slutdestination Pass Island. Den ø kendte vi godt i forvejen, da vi kort besøgte den sidste år. Det var den ø hvorpå der kommer skildpadder og ligger æg. Caretakeren som mest af alt ligner Jack Sparrow fra filmene Pirates Of The Caribbean, kunne straks genkende os. Han bor på den meget lille ø, uden strøm, ferskvand, toilet, radio, sammen med sine fem små børn og sin kone, han er vel ikke mere end 30 år gammel. De bor i en lille bitte bambushytte. Ferskvand henter han i sin lille båd, og toilettet er huller i sandet på sydsiden af øen. Lige nu er der kun en skildpadderede på øen, og den ligger lige under hans hus (den står på små stolper), der er en stor havskildpadde der fandt pladsen ideel, og æggene udklækkes ved næste fuldmåne.
Vi har fået en slags hytte til i nat, eller nogle stolper med palmebladstag. Ligesom de andre nætter er vi igen de eneste turister her. Der er faktisk ikke nogen, der gør ligesom os; sejler ud og overnatter på øerne. De fleste er på besøg i løbet af dagen, men tager hjem til deres hotel eller resort om aftenen og får serveret drinks og mad, da faciliteterne på øerne (heldigvis) ikke rigtig er turistegnede. Det kan selvfølgelig være tillokkende men vi synes at vi får en helt unik oplevelse ud af at bo på denne måde. Lige nu sidder vi på en fantastisk månebeskinnet strand og laver dagbog. Aftensmaden er indtaget, og vi skal på en eller anden måde have taget et bad eller noget der minder om det; men vi har ikke andet end vores medbragte drikkevand; så det bliver et sparsomt bad. På de andre øer har vi haft adgang til tønder med ferskvand, som vi kunne tage bad i ved hjælp af en øse.
Så skal vi vist tørne ind, for vi skal tidligt op i morgen, Toto har en plan. Heller ikke idag så vi Ariel; det har været meningen at han skulle støde til os og skifte den anden bådsdreng ud siden 1. dag, men det er ikke lykkedes endnu. Nu er det snart ved at være en stående joke hvornår Ariel kommer... Dagens sejltur var på 35 km Onsdag den 22. december 2010 Vi vågnede og stod op klokken 6 efter en varm nat på et hårdt underlag (sivmåtte på gulvet), så helt friske var vi ikke, men vi havde jo lovet Toto, at være klar til afgang klokken 7. Dagens morgenmad bestod af en ananas og kaffe, som blev indtaget mens solen stod op.
Klokken 7.20 var alt pakket ned, og vi tog afsted mod Coron. Planen var at vi skulle bytte båd i Coron til en større model, som kunne klare den lange sejlads til øerne omkring El Nido, hvilket iøvrigt havde været vores oprindelige plan, men som Toto ellers havde sagt var for lang en tur. Men nu har muligheden vist sig for at få en større båd at sejle i. Det lød jo super, for der ville vi gerne hen. Vi skulle så samle Ariel op + hans ven Dick. Det var jo en stor båd, så det ville være bedre med en mand mere ombord. Helt ok med os. Efter en lang sejltur nåede vi endelig til Coron, hvor Ariel, Dick, nogle flere venner, og vores nye store båd, tog i mod os. Vi smed vores ting over i den nye båd, og tog på indkøb i byen. Efter en times tid var vi retur i båden, her sad Ariel og ventede på lidt penge til at købe dieselolie for, det fik han så, og kort tid efter rullede 6-7 20l dunke ombord, og vi var klar til den lange tur. Vi forventer ikke at komme retur til Coron før den 31. december
Jeg glemte at nævne at vores besætning var vokset fra tre til fire, mens vi var ude og handle, så nu er vores besætning lige så stor som Rødby - Puttgarden overfarten var sidst i 60'erne.
Vores nye båd var klart større og mere stabil i bølgerne end den gamle, og desuden var dens marchhastighed 20 km/t mod den andens 14 km/t. Desuden er der toilet og køkken på både, det sagde Toto stolt. Der er en hylde til det mobile kogeblus og så er der en toiletkumme. Men han har jo sådan set ret. Ved 14 tiden stævnede vi ud fra Coron med kurs mod El Nido, men da der er langt til El Nido, ville vi overnatte på en gammel kending (Pias ynglingsø) Malcapuya. Kort før vi ankom til Malcapuya gjorde vi et snorkelstop på en lille yndig ø, Bulog Island.
Efter en times tid sejlede vi de sidste 10 minutter over til Malcapuya, og fik indlogeret os på stranden mellem nogle palmer
Mens Gabor muntrede sig med drengeting på øen,
måtte
Da Pia havde fået vasket alt vores tøj, ca. 2 underhylere og en ternet bh, faldt hun udmattet om i en hængekøje på stranden. Her sad hun så og kedede sig, indtil hun fandt på at der skulle svømmetrænes.
Som sagt som gjort, i løbet af nul komma fem var Pia i svømmehallen (skod svømmehal uden banetov, uopvarmet, og fuld af dyr)
Nu har vi spist aftenmad (ris og grønsager), og sidder lige nu under et halvtag, og overvejer om vi tør sove i vores hængekøjer på stranden, eller om vi skal ligge os ind den hytte som vi sidste år måtte flygte ud af midt om natten, fordi der var rotter overalt. Der har nemlig lige været en byge, og måske kommer der flere i løbet af natten. Vores smarte hængekøjer er gearet til Egyptens plager, men ikke regn. Mit bud er at vi tager chancen med hængekøjerne, for rotterne er sgu for meget. I morgen sejler vi videre mod El Nido, hvis vejret er til det.
Torsdag den 23 december 2010 Puha... sikken en nat.
Det hele startede med at vi opdagde at den "ukendte" besætningsmedlem havde lagt sig til at sove lige klods op af os, det til trods for at han havde minimum 200m gude dejlig strand af tage af. Vi syntes det var mærkeligt at han absolut ville sove i ske med os, og at han sådan bare i mørket havde lusket sig "ind" hos os. Vi kendte ham overhovedet ikke, og var temmelig utrygge derved. Vi faldt i søvn, men pludselig vågnede vi ved at han råbte ned til Ariel, der fjoldede rundt nede ved båden. De blev ved og ved med at snakke/råbe højlydt lige op i vores ansigter, det til trods for, at de udemærkede var klar over at vi lå der og sov, og havde gjort det i tre timer. Klokken et tog den ukendte, Ariel og Dick ombord på båden, og sejlede den ca. 100 m ud i bugten, og lagde for anker. Givet vis fordi de viste at der ville være lavvande i morgen tidlig. Vi følte os rigtig skidt behandlet af ham den ukendte, og blev enige om, at ham ville vi ikke have med på den videre sejltur. Efter at have stresset helt vild over episoden en times tid, lagde vi os til at sove igen.
Klokken 6 da solen stod op, puslede Toto med at lave bål til kaffe, og vi fortalte ham hvordan vi havde oplevet natte, og at han kunne vælge mellem at efterlade ham på øen, eller sejle os alle retur til Coron og afregne turen.
Klokken ti gik vi ombord på skibet, samtidig med at den ukendte gik den modsatte vej. Vi kunne nu forsætte vores lange sejltur mod El Nido, men nu kun med 5 mand om bord.
Turen til El Nido er som sagt lang, og med lange stræk over åbent hav, og det er altså meget søvndyssende, ikke mindst for småpiger.
Det er planen at vi først skal nå El Nido den 24. december, og vi nåede da også lige to snorkelture i dag. Den første var meget fint, og vi fik bla. set en Snowflake Moray Eel og en Pipfish (En søhest der er rettet ud), flere forskellige klovnefisk. Der var i det hele taget rigtig mange fisk på det rev, som lå på den aller sydligste spids af Culion Island; de kaldte de Dicabaitot Island.
Efter den svømmetur sejlede vi videre i to timer, indtil vi nåede den øde ø, som skulle være vores lejr for natten. Inden vi lagde til på øen tog vi lige et dyk på koralrevet over for. Det var en trist oplevelse. Revet var nærmest helt dødt, og det er et meget sørgeligt syn øv øv øv.. Da vi havde snorklet, tog vi over på den lille øde ø, som hedder Calibangan, og slog lejr. Det er en rigtig sød lille ø, og totalt ubeboet. Dvs. der er heller ingen caretaker, og derfor koster det heller ikke de sædvanlige 30 kr pr snude at sove her.
Vi fandt nogle træer helt ude ved vandet, som vi kunne hænge vores senge i. Derefter tændte vi bål på stranden og lavde mad (risotto a la Calimbangan) og vi fik et par grønne kokosnødder (altså dem med væske i) af besætningen, og dem fortyndede vi med Tanduay og drak. Nu er klokken 18.30 og det er totalt mørkt. Vi har samlet tørre grene og kokosskaller og har et fint bål. Imens slår brændingen ind mod stranden og det er den eneste lyd vi kan høre. Besætningen er henne på den anden side af øen, altså ca 50 m fra os, men vi får fint lov at være i fred. De har været så smarte at købe noget fint fisk som de steger til deres ris. Det har de købt på øen overfor, vi gik med ind i "byen" og fik købt et ½ kilo brun sukker til vores kaffe; det havde vi glemt at købe i Coron.
Imorgen er planen at vi når El Nido eftert ca 2 timers sejlads, så der skal vi proviantere, og så finde os en ø i Bacuit Bay, hvor vi skal overnatte. Spændende; og så er det jo juleaften, så der ved man jo slet ikke havd vi finder på for løjer. Og så skal vi jo have julegaver...og ris a la mentos (kogt ris med mentos som mandel).
Dagbog fra Filippinerne
|
