Juleferie 2009

Dagbog fra Filippinerne

Mandag 21. december 2009

>> Dagens sejltur på 68,3km (4 timer 20 minutter)

Op kl 7.30, her til morgen bestilte vi garlic rice og vegetable curry til morgenmad; det var dejligt at være mæt! Toto kom gående i god tid, for han ville fortælle, at han ikke kan sejle til vores bådebro, da det er for lavvandet nu. Vi gik med ham ned til havnen hvor Ariel ventede med Baby Giselle 2. Vejret var lidt skyet men meget varmt. Vi traf lige fatter Toto, han formanede lige Toto om at vise os de flotte koralhaver ved Sangat Island.

Pia på sin faste plads i båden

Efter ½ times sejltur ca. kom vi til første stop, som hed noget i retning af Sanat Ganbo. Der skulle være flot koralrev samt et vrag. Det er jo sådan at Coron Bay var scene for et gigantisk slag under 2. verdenskrig; og amerikanerne sænkede et væld af japanske krigsskibe, som var ankret op i bugten. Derfor ligger der mange skibe rundt omkring her, og de er af særlig interesse for dykkere, men nogen af dem ligger på så lavt vand at os snorklere også kan se dem. Fx. det her.

1. dyk: Sanat Ganbo (vi så bl.a.):
Amphiprion ocellaris Common clownfish Alm. klovnefisk	Amphiprion clarkii Clark's clownfish Gulhalet klovnefisk	Scarus ferrugineus Rusty parrofish Papegøjefisk
Plectorhinchus chaetodonoides Harlequin sweetlips (voksen) Australsk gryntefisk	Muraena augusti Black moray Sort muræne	Thalassoma lunare Moon wrasse Månegylte

Denne ø med det fantastiske koralrev vender vi tilbage til igen senere på turen. Revet ligger bare 10 meter ud fra kysten

Vi sejlede efter et godt langt dyk videre til Calumbuyan Island, som jeg jo har læst om, og som skulle være en smuk ø, med flot tropisk sandstrand, palmer og fantastisk snorkling. Da vi nærmede os så vi et stort skib ankret op i bugten. Det var C&C Travels skib HC. Andersen, som er et krydstogtskib (plads til 40 passagerer), som sejler på ugentlige togter fra Coco Beach/Puerto Galera og rundt i det nordlige Palawan samt til Boracay og andre steder. De er heldigvis kun dagturister her, og vi kan se, at de er på vej i gummibådene for at blive sejlet ud til skibet. Vi undgik derfor at høre vort modersmål. Dejligt. Vi er ikke her for at dyrke samkvem med Hr. og Fru Jensen. Vi startede (som det skulle vise sig at blive kutyme) med at gå øen rundt. Nogle steder skulle vi vade længere stræk ude i vandet, da der enten var tæt mangroveskov eller klipper helt ud i vandet. Andre steder var der kridhvid sandstrand. Det er en meget smuk ø, det tog os ca. ½ time at gå rundt, så den er ikke særlig stor.

Undervejs på øen samlede vi lidt plante DNA samt fandt en stor musling, hvor skallerne endnu hang sammen. Desuden fandt vi en meget flot konkylie med alle takkerne intakte.

Der er to hytter her på øen, som begge ligger på sydvestsiden. Den ene er stor og den anden ligner en sovehytte. Der bor vist en familie her. Entrance P300. Priserne for entrance mv angives for to personer.

Vi fik snorkel, maske og fødder på og svømmede ud fra stranden. Det skulle vise sig at revet her er helt fantastisk; det flotteste vi endnu har set, og Gabor har snorklet rigtig mange steder i verden! Korallerne var sunde og de står helt tæt, der er rigtig mange arter og de er flotte og farverige. Fiskene som bor her er meget varierede og flotte og store. Der var en del strøm idag så vi skulle arbejde lidt.

2. dyk: Calumbuyan Island. (vi så bl.a.):
Rhinecanthus aculeatus Blackbar triggerfish Picasso aftrækkerfisk	Chelmon rostratus Copperband butterflyfish Alm. pincetfisk	Chaetodon vagabundus Vagabond butterflyfish Sortbåndet fanefisk
Chaetodon octofasciatus Eightband butterflyfish Ottebåndet fanefisk	Chaedoton rafflesii Latticed buyyerflyfish Gul gitter fanefisk	Chaetodon melannotus Blackbar butterflyfish Sortrygget fanefisk

Efter lang tid kravlede vi endelig i båden hvor vi kunne snakke om alle de flotte ting vi havde set. Vi svømmer til ved siden af hinanden med hinanden i hånden når vi snorkler, for så kan man gøre den anden opmærksom og pege uden at lave for meget postyr i vandet og derved forstyrre fiskene.
Toto sejlede videre, næsten i samme retning som vi kom fra, men på den anden side af en ø. Han stoppede ved Losong Coral Garden. Vi kan altid se, når vi er ved at nærme os noget interessant, for så springer lille Ariel op i stævnen og dirigerer Toto den rigtige vej gennem korallerne og indtil et sted hvor de kan kaste anker. Losong Coral Garden er en meget flot koralhave ved en klippeø. Jeg hoppede først i vandet og det var, som jeg sagde til Gabor, ligesom at hoppe ned i et akvarium. Vi så igen meget flotte fisk. I listen nedenfor nævnes fortrinsvis nye arter, idet vi ofte ser de samme fisk på alle rev.

Jeg blev noget kold og havde lidt svært ved at få varmen, så da Toto efter få minutter annoncerede, at nu var vi ved Losong Ship Wreck, meldte jeg pas, og vi sendte blot en enkelt mand i vandet; Gabor.

Da Gabor var færdig med at fjolle rundt ned i vandet sejlede vi videre til Sangat Coral Garden. Det var et koralrev, der lå for foden af en stejl klippevæg. Det var meget flot, og der var en kant, hvor der pludselig blev meget dybt, og meget blåt, og på denne kant var der rigtig mange sjove ting. Når man svømmer og kigger ned på hvor det bliver meget dybt, føles det nærmest som at være i frit fald, det er en sjov fornemmelse.

5. dyk: Sangat Coral Garden. (vi så bl.a.):
Aeoliscus strigatus Razorfish Stripet bajonetfisk	Balistoides viridescens Titan triggerfish Kæmpe aftrækkerfisk

Vi dykkede ikke så længe, for klokken var halv fem, og vi skulle sejle ret langt inden vi var hjemme. Inden længe begynder Baby Giselle 2 at hoste og hakke og efter adskillige vandpåfyldninger må den give op. Den dør helt. Kileremmen er knækket. Heldigvis var vi nu lige ud for Sangat Island, hvor der ligger et meget eksklusivt resort. Dejligt sted at være skibsbrudne! Vi kommer ind til land, Toto er stadig i højt humør. "No problem" siger han, "we borrow. ". Vi er nu knap så optimistiske, for hvad er oddsene for at de her har en kilerem af rette type. Det er et lille resort med ganske få hytter. Jeg har læst om det og vist også set på priser, men nu vi er alligevel er her, går vi op og spørger hvad det koster at bo her. Det koster P9000 for en overnatning i hytte ved stranden, det er 900 kr; det er så inkl. 3 måltider. Det er så et af de få steder herude på øerne hvor man kan bo så isoleret og så stadig have luksus i form af mad der serveres, betjening osv. Vi taler med et par af dem der bor her, men de skal videre dagen efter, for alt er booket her. Selvom stedet ligger fantastisk smukt så er det heller ikke luksus og tjenere vi er kommet for, vi vil hellere være alene og så leve lidt mere simpelt. Så vi må finde på noget snart, for efter i nat har vi ikke hotel i Coron længere.

Den skibsbrudne Pia i snak med en lokal turist og fastboende hund

Vi leger lidt med stedets to fine hunde, et par rottweilere. De ser meget fine ud. Imens reparerer Toto båden med Ariels hjælp, og det lader til at vi kan begive os hjemad efter vores skibsbrud. Det bliver en hård sejltur hjemover, det bliver snart mørkt og det blæser op. Der er ikke lys på båden, og vi tænker på, hvordan det kan lade sig gøre for ham at navigere mellem øer og rev i mørket...men det går meget fint. Vi kan jo følge turen på GPS, og se at ruten ud er den han følger meget nøjagtigt nu her på hjemvejen. Andre både kan jo heller ikke se os, så Ariel lyser med sin mobiltelefonlommelygte indtil den løber tør for strøm. Nu må kameraet komme os til hjælp. Vi blitzer med det og det giver et fint lys. Vi kommer sikkert hjem efter en lang og oplevelsesrig dag.

Vi har endnu ingen planer for imorgen, så vi taler med Toto om en tur til Dicalabuan Island (=Banana Island). Vi vil bede Toto om at sejle os afsted, aflevere os på øen, tage hjem igen og så kan vi ringe efter ham efter nogle dage når vi vil hentes. Vi aftaler det med ham, det er "no problem". Han tager P3500 for turen, da det er en lang sejltur og han skal sejle hjem også. Toto ringer til hans "best friend" som bor på øen, og siger at vi kommer. Det koster P700 pr. pers. pr. nat, der er hytte med ingen mad. Så må vi se hvor længe vi vil være der, og måske vil vi videre til den nærliggende Malcapuya Island.

Vi vasker straks tøj, og går så ned i byen og køber provinat til ca 5 dage. Vi må hellere gardere os, for vi ved jo ikke hvordan det bliver her i de kommende helligdage mht. at blive hentet, købe mad osv. Vi satser på at leve af noodle cups. Vi skal købe en gryde. Så køber vi lidt kiks og slik, vand, en flaske Tanduay. Brød og frugt vil vi købe imorgen. Vi skal afsted kl. 9. Så vil vi reservere værelse her på Amphibi-ko fra 31.12 til 02.01.

Nu sidder vi i vores japanske restaurant og venter på 2 x garlic pasta, 2 x garlic rice, vegetable curry og chicken adobo. Vi har kun spist et par appelsiner og lidt kiks idag, så vi er godt sultne. Vi får serveret maden af vores tjener(inde) med den alt for dybe stemme og de meget muskuløse lægmuskler. Hun må altså være en dreng. Vi spiser og får et par Red Horse og hygger os lidt inden sengetid.

Proviant til de næste tre døgn, hvor vi bliver efterladt på en meget lille ø, og hvor vi bl.a skal fejre julen.

Tirsdag 22. december 2009

>> Dagens sejltur på 29,4 km (2 timer 18 minutter)

Op 7.30 til et værre stormvejr. Gad vide, om vi kan sejle i det vejr? Vi pakker lidt og spiser morgenmad. Idag har de gættet, at vi vil have ris til morgenmad, så der står garlic rice og 2 spejlæg klar. Jeg guffer lidt ris i mig men lader æggene være, det vil måske være det rene selvmord at spise æg her. Gabor springer morgenmaden over. Vi tjekker ud, betaler P1700 for alle de måltider vi har spist her, og reserverer et værelse til 31.12 til 02.01. Det er ikke sikkert at hun har plads her, men hun vil sørge for at få værelse til os et andet sted så. Vi bærer bagagen ned til båden, køber de sidste fornødenheder (gryde, ananaser, 12 appelsiner, 30 boller og 3 saronger, klipklappere til Gabor). Vi får stuvet bagagen i lastrummet og sejler afsted.

Toto og Ariel på Baby Giselle 2

Vi er lidt spændte på hvor meget vind der er ude på havet. Det bliver en hård tur på 2½ timer, med megen vuggen, sprøjt og blæst. Vi må på grund af store bølger krydse meget frem og tilbage så turen tager op mod 1 time længere end normalt. Efter et langt stykke på åbent vand og efter at vi begge er godt på vej til søsyge, ser vi en lille række øer med hvide strande lige fremme. Vi lægger til land ved den første, Walingwaling Island. En flot flot kridhvid strand, 2 hytter med helt åbne sider og en hængekøje i hver. Toto siger, at vi lige kan kigge lidt på øen og beslutte om vi vil bo her, ellers sejler vi videre til Banana Island eller Malcapuya Island. De ligger begge to under 2 km væk. Opsynsmanden Jerry siger, at vi er de eneste gæster her, mens der er flere på både Banana og Malcapuya.

Vi lægger til på Walingwaling Island, hvor vi skal bo de næste tre dage. Som det kan ses, er det en meget lille ø

Derfor beslutter vi at blive her. Prisen er P1000 pr. pers. pr. nat. Her er ingen mad men toilet, bruser, gasblus vi kan låne. Desuden er der strøm nogle timer om aftenen. Det er helt vildt at få lov at bo på sådan en smuk "øde" ø, der slet ikke er spoleret. Vores egen lille tropeø. Dejligt at det findes endnu. Toto og Ariel sejler afsted efter at have givet Jerry sit telefonnummer, så når vi skal have fat i Toto kan vi gøre det via Jerry. Vi ved ikke hvor længe vi vil være her, men vi har talt om 2-3 dage her, så til Banana Island, derfra vil vi gerne sejles til Culion town(17 km væk) for at proviantere, og derefter videre til Calumbuyan Island, med det flotte rev, for at snorkle der igen. Men nu må vi se hvad vi ellers finder på.

Vi går rundt om øen; det tager 15 minutter, større er den ikke; man skal kravle gennem en hule for at komme rundt om en fremspringende klippe. Derefter bader vi i det turkisblå vand og prøver at snorkle, men på grund af bølgerne bliver vi hurtigt søsyge, så vi må vente til blæsten lægger sig. Vi hviler lidt, skriver dagbog og skal have hængt hængekøjerne op inden det bliver mørkt. Vi daser lidt i vores køjer med den smukkest tænkelige udsigt. Vi går op på bjerget til hytten og koger vand til vores noodle cups. Der er en meget tavs ungersvend, 1 stribet kat, en sort/hvid hund og nogle høns. Heller ikke her lader det til at vi kan være i fred for hanegal.

Vores hytte på stranden

Jeg spørger efter vand i bruseren (virkede nemlig ikke); "no water" lyder det informative svar. Nå, vi går ned og spiser vores nudler på trappen til hytten. Det smager fortræffeligt. Det bliver helt mørkt og vi forstår ikke helt hvor strøm/lys bliver af. Så kommer den tavse mand ned til os med madras, lagner og puder så vi kan rede seng i hytten. Vi havde ellers regnet med at skulle sove i vores nyindkøbte og meget smarte hængekøjer med indbygget myggebet, men det må blive en anden dag, for sengen ser meget dejlig ud. Vi hænger så det store, imprægnerede myggenet op, for vi ved hjemmefra, at Palawan er malariaområde, men ved ikke hvorvidt der er myg her på øerne, men for en sikkerheds skyld bruger vi det. Det holder jo også potentielle andre kryb væk!

Pia ordner vores proviant

Der kommer en båd med Jerry og 2 andre, så der er nu ikke færre end 4 mænd samt os på øen. Nu starter en underholdende aften. Først kommer Jerry over og siger: "Solly, solly, no light, delay in gazoline". Vi siger no problem, men han kommer flere gange hen og beklager at der var en forsinkelse i at få diesel til generatoren, da han var inde i landsbyen. Så spørger vi efter vand, men det er åbennart afhængig af pumpen, der kræver strøm fra generatoren, "Five minutes, solly" lyder svaret. Han prøver at forklare noget men vi forstår ikke. Jeg spørger om her er myg. Nej ikke når vinden kommer fra nord, som nu, men ellers ja. Så kommer der lys i hytten, men der er stadig ikke vand henne i badehytten. Pludselig er der igen livlig aktivitet på stranden; nu tænder de bål for os. Heldigvis et stykke væk, så ikke vinden blæser gnister hen på hytten. Fred igen. Vi tester flere gange bruseren, men opgiver til sidst og vasker os med lidt af vores drikkevand, og gør klar til at gå i seng.

En ganske farlig fætter kom på besøg

På vej i seng bliver vi igen forstyrret, nu kommer alle 4 mand troppende op; Jerry holder et eller andet i hænderne, kan ikke se hvad før han kommer tæt på; det er en slange...og den er levende. "Solly, snake in water tank"....derfor ingen vand. Hm! Det er en havslange; en banded sea snake, og den er åbenbart svømmet op i røret der suger havvand op til vandtanken. Han lægger den i sandet foran os. Gad vide, om han ved, at havslanger er blandt verdens giftigste, og at han sådan set kan være sikker på at dø, hvis den bider ham. Det ved vi, og vi nøjes med at tage billeder af den, og så tager han den op og bærer den ud i vandet! Så har vi set det med. Nu håber vi på nattero, for af en øde ø at være har der været ret meget aktivitet. Gabor er lettere hidsig nu, synes at de er alt for nysgerrige og at de finder på alt for at få et glimt af den lyshårede småpige. Det er meget varmt, og vi har lidt svært ved at sove. Det blæser stadig meget og der er mange lyde pga. blæsten.

Onsdag 23. december 2009

Vi vågner kl 7.30 ved at der bliver fejet blade sammen ude på stranden, resterne af bålet fjernes osv. Vi kaster os ud i en gang morgensvømning. Vi finder et lille koralrev blot 10 m fra stranden og kigger lidt på det. Men vi skal jo have morgenmad. Vi opdager til vores skræk, at der har været ubudne gæster i nattens løb, og det/de har fortæret en god bid af vores bolleforsyning - gad vide hvilket dyr det er? Nu er der endelig kommet lidt vand i bruseren, så vi kan skylle saltet af. Morgenmanden består af et par boller, en appelsin og en lille flaske juice hver. Herefter gør vi et forsøg på at svømme øen rundt, men må opgive pga. for stærk strøm og for store bølger til at det er rigtig skægt. Vi snorkler istedet på vores lille "husrev".

1. dyk: Walingwaling Island. (vi så bl.a.):
Amphiprion perideraion Pink anemonefish Skunk klovnefisk	Linckia laevigata Blue starfish Blå søstjerne

Dagens frokost: risnudler med kyllingesmag. Uhm.

Vi lånte øens havkajak og sejlede de få meter over til naboøen, Bulog Island. Jerry var gået derover om morgenen så vi, for at finde et eller andet spiseligt på klipperne, så det ud til.

Gabor fandt med det samme et kæmpemæssigt, meget flot sneglehus, der lige må have været skyllet op, og det var helt intakt. Meget sjældent at finde så flotte eksemplarer. Vi gik langs øens strande, som er meget flotte. Der er ved at blive bygget en hytte her, men der bor ingen mennesker, og der var heller ikke nogen i den tid vi opholdt os her. Vi kunne gå videre til næste ø, Malaroroy Island, men ifølge Toto boede der nogen her, så vi gik tilbage til Bulog Island og snorklede på revet.

2. dyk: Bulog Island (vi så bl.a.):
Diodon holocanthus Longspine porcupinefish Langpigget pindsvinefisk	Spirobranchus giganteus Christmas tree worm Juletræsorm	Forcipiger flavissimus Yellow longnose butterflyfish Gul pincetfisk
Siganus vulpinus Foxface rabbitfish Rævehoved

Senere sejlede vi hjem igen og flottede os med chips og en delecola. Herefter var det siestatid med hver vores krydsordsblad i hængekøjerne i en god times tid. Vi har samlet en del små skaller og koralstykker sammen når vi har fundet noget flot, og det har efterhånden hobet sig op i det vi kalder "Julemandens værksted". Vi har nemlig aftalt, at vi kun må give hinanden hjemmelavede julegaver i år, og vi må ikke købe noget ind til formålet. Jeg leder desperat efter noget snor, så jeg kan lave en halskæde med et sneglehus eller muslingeskal i. Jeg har fundet et søm, som jeg er ved at lave hul i skallen med, men mangler snor. Måske bliver jeg nødt til at skære et stykke af myggenets-snoren.

Mens vi har været på naboøen er der kommet en båd med et japansk udseende par; først så det ud til at de ville tage herfra til aften, men så kom de igen med deres bagage, så de skal åbenbart sove i nabohytten.

Det blæser stadigvæk, så vi har ikke lyst til at få Toto til at komme og sejle os ret langt væk, så vores plan er nu at ringe til Toto og få ham til at komme den 25. december for at sejle os til Banana Island (alternativt få Jerry til at sejle os dertil), sove der til 26. december, få Toto til at sejle os via Culion Town (proviantere) til Calumbuyan Island. Vi talte lidt med japanernes boatman da vi lavede aftensmad (han tilberedte krabber), og han sagde, at der kun bor 2 gæster på Banana Island. Vi fik også at vide, at det nærmeste sted at købe madvarer er landsbyen Bulalacao ca. 30 minutters sejlads væk. Vi spiste 2 noodle cups hver til aften samt 1 ananas; derefter i bad (uhm) og i seng. I nat har vi lagt alle madvarer op i hængekøjen, for at undgå rotterne, eller hvad det nu er.

Dagbog fra Filippinerne