|
Juleferie 2009 Dagbog fra Filippinerne
27. december 2009 Vi har frosset i nat; det lyder absurd, men det er sandt. Men temperaturen kommer altså også ned på 27 grader når det er koldest lige før daggry. Vi måtte flere gange have fat i lidt ekstra tøj at tage på, men det er jo begrænset hvor meget vi har. Ellers ligger vi rigtig godt i vores hængekøjer, og det er skønt at kunne se op i stjernehimlen og kigge på månen som ligger ned. Vi vågnede ved solopgang og kunne se solen krybe op. De andre på øen er meget tidligt oppe; vores dagsrytme er helt automatisk kommet til at passe med de lyse timer, tidligt op og tidligt i seng. Også her gøres der rent; sandet rives for blade og alle er sat i sving, selv de små børn er i gang.
For første gang i lang tid fik vi kaffe til morgenmaden; Toto kom og hentede vores gryde og Gabor preparerede to kaffekopper af et par coladåser. Jeg blev tilbudt ris og grønsager af tyskerens boatman; det var ellers fristende! Ligeledes fristende var de mange papayaer på de træer der vokser lige ved Chris' køkkenhytte.
Derefter var det tid til tøjvask; badeværelset her på øen var en lille hytte, der var et toilet og de sædvanlige to tønder vand. Vi skulle vaske håndklæder og saronger; vores saronger tjener som tæpper, håndklæder, strandtæppe samt nederdel/lændeklæde, så de er ofte i brug. Det er en smart ting og vi har næsten ikke behov for andet tøj. Kl 9 til 10 var vi ude og snorkle.
Da vi kom op, kom opsynsmanden Chris hen og snakkede med os. Vi spurgte lidt til om man kan se skildpadder her, og han fortalte, at tyskeren her til morgen så en skildpadde lige ovre på den anden side af bådene. Bare det var os! Skildpadderne kommer også op på stranden her og lægger æg, som klækkes efter 6 uger; og ofte i september måned. Delfiner ser han nogengange komme springende gennem strædet i store flokke på måske 100 individer. Da vi spurgte om hajer sagde han at der ofte er hvidhajer ude på det dybe vand udfor øen, og ellers black-tipped reef shark. Han har boet her på øen i 17 år. Ejeren af øen bor i Manila og har kun været her to gange på 17 år. Han gav 10 mio kr for øen da han købte den. Hans søn og svigerdatter bor her også, og børnene er hjemme på juleferie nu, de bor ellers på skolen i landsbyen til hverdag og er kun hjemme i weekenderne. Resten af hans famile bor på nærliggende øer.
Chris fortæller, at han generelt er træt af taiwanesiske og koreanske turister, for de træder på korallerne og ødelægger revet, og japanerne spiser muslingerne. Der er såkaldte giant clam her og de regnes for en stor delikatesse. Han er også på vagt overfor dynamitfiskeri, som stadig foregår illegalt; men ikke på hans rev for han passer på det med sit gevær. Nå, vi skal i vandet igen; nu vil vi se skildpadder. Vi prøver at snorkle på vestsiden af øen, modsat der hvor dagsturisterne kommer.
Igen holdt det stik. Vi fandt vores skildpadder, 2 forskellige så
vi. Fik øje på den første gang lige under mig, hvor
den sad stille. Den svømmede væk da vi talte sammen, så
den igen lidt efter. Senere så vi en større en. De er fantastiske
som de svømmer roligt afsted nede på bunden. Hvis de forstyrres
vipper de bare et par gange med deres ben, og så er de væk. I varanens fodspor: Vi gik herefter en tur hele vejen rundt om øen. Det er meget varmt idag. Vi så tydelige varanspor og hørte den også, så de findes også her. De kaldes monitor lizard på engelsk og båndvaran på dansk. Da vi kom tilbage var alle 6 både væk og vi var igen de eneste på øen.
Straks vi kom op kom Toto efter vores risgryde og kogte det til os; og vi sad i vores lejr og hyggede os indtil sengetid. Mandag 28. december 2009 >> Dagens 1. sejltur på 23,8 km (1 timer 42 minutter) --- >> Dagens 2. sejltur på 7,4 km (32 minutter)
Op ved 7 tiden. Vi var blevet varslet om at HC. Andersen skulle komme idag og være her nogle timer; og den kom da også tøffende ind i bugten i aftes og har lyst op som et andet juletræ hele natten. Vi sejlede afsted i Baby Giselle 2 (vi snakker tit om hvilken skæbne Baby Giselle 1 har lidt?) ved 8-tiden, inden danskerne kom ind på øen.
Vi skulle til byen Concepcion for at prøve at få fisk. Det er en fin lille by med et par små kiosker og et hotel lige ved molen. Pierhouse Palace hedder det. Vi blev budt velkommen af deres to søde hunde.
Der var ingen fisk, men Totos best friend bor i et hus lige ved molen, og han ved hvor vi kan tage hen, så vi sejler, inkl. vennen til Bogtong, som er et lille fiskerleje med en masse både på stranden, en masse små huse hvor fiskerne bor, et par små butikker, en kirke og en basketballbane.
Vi så en bus læsset til op over tagbagagebæreren med tagplader af bambusblade, grise og høns. Vi gik lidt frem og tilbage mens Toto og vennen spurgte sig frem til hvor vi kunne finde hummer og krabber. De prøvede flere gange at sælge os blæksprutter, men det var vi ikke sønderlig interesseret i. Det endte med at vi fik nogle hummere, nogle krabber til Toto, en nålefisk, en soldierfisk og nogle små grå/gule fisk. Hele herligheden kostede P500, som er 50 kr.
Vi måtte stå og vente på at fiskeren kom ind fra sin båd, og vi stod og så, at han tog hummerne ud af sine net, og de var sprællevende da vi fik dem. Vi fik noget is med til at opbevare dem i indtil de skal spises i aften. Vi fik købt lidt mere ris, og så ville Toto have Sprite med hjem til at koge krabber og hummer i....det havde de ikke her, men vi fik en flaske i Concepcion på tilbagevejen. Lille Ariel virkede noget sløj idag; vi tror at han kiggede lidt for dybt i Tanduay-flasken igår. Vi så at bådsmændene havde gang i nogle romflasker. Efter lidt cola og noget brød livede han lidt op. Hjemme igen på øen lavede Toto frokost til os, ris og stegte fisk. Han insisterede på at vi også skulle smage krabber, selvom vi ellers havde betakket os. Men han viste os hvordan de skulle gribes an og de smagte overraskende godt. Den røde soldierfisk var især også god. Vi blev meget mætte oven på dette proteinmåltid. Første gang i mange dage at vi fik kød. Herefter måtte vi i vandet.
Efter 1½ t snorkling var vi lidt kolde og lagde os sammen med vores 12 liter ferskvand, som vi vil varme op til aftenens bad, i solen lidt. Toto kom og spurgte om vi ville besøge en anden ø, og det ville vi da gerne. Vi sejlede så til Pass Island (tidl. Dicalatan Island). Det er Totos best friend som bor der og passer på den. Det er en meget lille ø, der er en enkelt åben hytte man kan have picnic i eller sove i. Vi gik rundt om øen.
Derefter viste Toto os en gammel rede med skildpaddeæg, nogle var klækket for 2-3 uger siden og nogle var døde. Der var også markeret en rede med levende æg, som klækker om 4 uger. Han passer godt på dem, ham der bor her. Han fortalte også, at der morgen og aften er mange baby sharks i bugten for tiden, de venter på at blive store nok til at kunne svømme på dybere vand. Mens vi var der, kom der en båd ind med to walisiske gæster. De er på ekspedition med en båd fra Taophilippines, som er et firma som tilbyder ø-hop ture mellem Coron og El Nido. Faktisk det samme som vi gør med Toto, de har bare mad med i deres løsning. Bådsmændene talte fint engelsk.
De havde en hund med på båden, Tiger. Vi fortalte lidt om hvad vi lavede og så spurgte de om vi ikke ville have noget frugt af dem, de havde så meget, så vi fik bananer og mango af dem. Vi sejlede hjem inden det blev mørkt; vi gik straks i bad i vores opvarmede vand, dejligt, mens Toto gik igang med hummerne og nålefisken. Vi insisterer på, at Toto også spiser nogle hummere; vi instrueres i hvordan vi skal få krammet på dem og de smager fint, der er meget kød i sådan nogle haler. Nålefisken minder lidt om stegt ål, bare ikke fed. Vi bliver igen hurtigt mætte. Vi sidder lidt og morer os over den usynlige gekko i træet oppe over os; den laver de vildeste lyde om natten, helt vildt høje gnæk-gnæk-lyde. Jeg er blevet forkølet, og Gabor er kommet sig over sin forkølelse. Vi smagte for første gang vores Tanduay, den var ikke så værst. Imorgen vil vi ud og snorkle tidligt, det er rigtig fedt at snorkle om morgenen inden der er uro i vandet; chancerne for rovfisk er større, og det er meget interessant. Vi skal jo afsted herfra imorgen tidlig, til Culion og proviantere og så til Malcapuya Island de næste par dage. Tirsdag 29. december 2009 >>
Dagens sejltur på 37,4 km (2 timer 26 minutter)
Op ved 6-tiden til en flot solopgang og i vandet. Jeg sagde for sjov, at nu ville jeg ud og finde en boxfish, som Gabor har talt om er så sjove at se på. Og hvad er den første fisk vi ser:
Morgenmad: tørt brød, kaffe, appelsin. Om lidt pakker vi vores sydfrugter og sejler til Culion. Vi er løbet tør for vand, igen! Derfra videre til Malcapuya Island.
Da vi havde betalt Chris for opholdet og taget afsked, så vi en død, oppustet porcupinefisk i vandet. Japanerne synes det er sjovt at spise porcupinefisk, selvom de indeholder gift nok til at slå folk ihjel. Så de skal tilberedes med omhu.
Efter snorkelturen ligger vi og soler, det er rigtig rigtig varmt idag. Turisterne er så småt ved at tage afsted og så er vi alene igen, sammen med Eddie og hans familie. Vi går en tur men kan ikke umiddelbart gå øen rundt pga stejle klippeskrænter. Vi går i bad mens det endnu er lyst, da der vist ikke er strøm i aften her. Vi tror at badet er sammen med toilettet, i en hytte for sig men Eddie råber til os at det er henne ved ham. Der er en brønd ved siden af "køkkenet", og ved siden af brønden er der lavet en afskærmning af palmeblade og presenning og bambus, og her kan man tage en spand vand med ind og gå i bad. Herligt men køligt. Imorgen må vi huske at varme vandet op. Toto vasker sit tøj mens vi bader. Den stakkel troede at han skulle være hjemmefra i 2 dage da vi ringede efter ham, istedet blev det til 6 dage...men han er vist ikke sådan at tage pippet fra. Vi gør mad klar, ris og hvidløg er menuen idag. Vi tager
en cola og hælder rom i og giver den til Toto, mens vi laver maden
klar. Vi har talt om at vi gerne vil tilbage hertil Palawan næste
jul og holde ferie på denne måde, og så vil vi hyre
Toto i alle 14 dage, så vi ikke skal bruge nogle dage i Coron
først. "No problem , I be with you" siger Toto. Til
den tid har han fået en større båd; det er hans far
der ejer bådene og han arbejder for hans far. Den nye større
båd vil uden problemer kunne sejle det længere stræk
til El Nido og øerne deromkring. Der er øer undervejs
vi kan overnatte på, ligesom her. Vi finder i øvrigt ud
af, at det store hvide hus her på øen, er et man kan leje
værelser i, hvis man ikke vil bo på stranden. Det koster
P1000 pr pers, hvilket ikke er mere end det vi gav på den første
ø vi var.
Vi spiser vores mad i selskab af en meget sød und hund. Vasker op, reder seng, vi har fået madrasser og lagner og lægger dem klar på afsatsen, der går hele vejen rundt inde i hytten. Vi har fået at vide, at her er aber på øen, dem vil vi finde imorgen, desuden vil vi prøve at sejle til et nærliggende rev for at snorkle. Inden vi går i seng sker der noget mærkeligt; vi sidder i mørket ved et bord lidt fra hytten og ser en skikkelse luske rundt ved vores hytte, og også gå derind, vedkommende går krumbøjet og er ikke en vi har set før. Mystisk. Vi følger efter ham/hende og ser så en anden løbe rundt, fuldtændig som en abe, ude på stranden i månelyset, er det en abe? Neej vi bliver enige om at det i så fald er nogle kæmpeaber der er her, og det tror vi ikke på. Men den opfører sig ligesådan, flygter når vi lyser på den og gemmer sig bag båden. Vi bliver enige om, at det må være drengen her i familien, og vi bliver enige om, at han må være retarderet. Meget mærkelig dreng. Men han gjorde abe imitationen perfekt! Vi kan endelig gå til ro, og håbe at det ikke bliver for varmt. Nu har vi sovet tre nætter i hængekøje hvor vi har frosset, men ved at ligeså snart vi kommer ind i læ vil det være meget varmt
Dagbog fra Filippinerne
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
