Juleferie 2009


Dagbog fra Filippinerne

18 dec. - 20 dec. 21 dec. - 23 dec. 24 dec. - 26 dec. 27 dec. - 29 dec. 30 dec. - 3. jan.



Torsdag 24. december 2009. Juleaftensdag.


Efter en lidt urolig nat (med en helt fantastisk stjernehimmel), hvor enhver lyd fik mig til at springe op, og Gabor til at blive lige forskrækket hver gang over mine udbrud, vågnede vi tidligt til endnu en gang strandrengøring. Man må sige, at opsynsmændene passer fint på tingene her. I øvrigt har Jerry været meget dæmpet siden hans nummer den første aften, og vi kom til at tænke på, at han må have været beruset. Han lugtede nemlig lidt af spiritus kom vi til at tænke på, og det passer meget godt til hans lidt overgearede måde at være på. Morgenmaden bestod igen idag af boller, appelsin og juice.

I nat har ingen ubudne dyr spist af vores mad. Vi betragtede vores japanske naboer lidt. Mere stille mennesker skal man lede længe efter. De har nærmest listet rundt og har på ingen måde generet os. Det ser ud til, at der er et problem med deres båd, alle står og prøver at ringe til nogen, de ser ud til at have pakket og være klar til afgang. Kl. 10, da vi tager afsted på ø-hop, er de der stadig. En af deres bådsmænd er kort forinden vadet over til naboøen og videre afsted. Mon han er gået efter hjælp?


Vi går/svømmer til Bulog Island, og går derefter videre til næste ø. Vi har taget penge med til entrance, men det bliver ikke nødvendigt. Vi får følgeskab af en hund. Vi passerer den strand hvor der bor mennesker; der er to huse, en båd og en masse kokospalmer. Vi går forbi og kommer efter et klippestykke til endnu en smuk tropisk strand med kokospalmer og bananpalmer, hvidt koralsand og turkisfarvet vand. Vi samler en kokosnød op, åbner den og spiser den med hjælp fra den lille sultne hund. Vi går videre, men vender på et tidspunkt om, da vi kan se, at øen fortsætter på denne måde et langt stykke endnu. Vi ville have set, om vi kunne gå til landsbyen.
Vi snorkler udfor den øde strand.

1. dyk: Malaroroy Island (vi så bl.a.):


Acanthaster planci
Crown of thorns
Søsol


Amphiprion frenatus

Tomato clownfish
Tomatklovnefisk

Derefter solede vi os lidt. På hjemvejen får vi igen følgeskab af den lille hund. Da vi forlader øen, hyler den hjerteskærende; den havde lige fået to gavmilde venner, der delte sin mad med den. Da vi skal hjem til vores ø, er det blevet højvande og vi må begge to svømme hjem. Der er meget strøm, men det går fint for sådan et par supersvømmere:-).

Naoerne er væk. De må være hentet af en anden båd, for deres er der endnu. Besætningen sejler afsted i en lille båd og vi er igen de eneste gæster her. Vi spiser lidt flere nudler og en ananas og så er der siesta i hængekøjen. Vejret er som sædvanlig perfekt, og det er meget flot at ligge i hængekøjen og kigge ud.


Selv vores toilet har en prisvindende udsigt!



Gabor sniger sig op mens jeg sover, men kommer tilbage og lægger sig. Siesta er typisk mellem kl. 15 og 17. Derefter begynder vi at gøre klar til julemiddag, dækker bord (gulv) med dug, 1 cola til hver, 2 x nudler til hver, kiks, chips og en kokosnød hvis vi kan spise det. Da vi skal koge vand ser vi, at det næsten er vores sidste vand. Vi går op på bjerget for at koge det, og for at få Jerry til at ringe til Toto. Det første lykkes, det sidste ikke.


Vi legede lidt med øens hunde; vi har opdaget at der ud over den sjove sort/hvide hanhund, også er en meget lille (ca 5-6 uger) hvalp, der er helt vildt kær. Vi kigger os lidt omkring. Der vokser vilde orkideer i faktisk alle træerne her. Ellers har vi ingen halløj i forbindelse med julen set herude på øerne. Vi går ned med vores vand og spiste en herlig julemiddag i solnedgangen. Da det bliver mørkt og vi har ryddet af bordet skal vi danse om juletræet. Vi har et lille træ på stranden, og det danser vi rundt om mens vi synger: "Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt og man må gå sig varm", tralalalala.

Derefter er det gavetid. Gabor får en halv kokosnød med 2 halskæder og 4 smukke, specielle sneglehuse jeg har fundet. Jeg skal selv finde min julegave, som er gemt på vores juletræ; det er en halskæde med et stykke rød koral og 2 sneglehuse. Det er nogle fine julegaver! Efter al den virak er vi blevet trætte og løser lidt krydsord. Idag virker bruseren ikke, men alternativet er meget bedre. Der er sat store baljer med ferskvand frem, og det er blevet varmet så meget op af solen, at vi fik det dejligste varme bad. Vi redte seng og ventede på at Jerry skulle komme, så vi kunne få fat i Toto. Vi fik så aftalt med Toto, at han kommer den næste dag ved 9-tiden og henter os, og så sejler vi sammen til Banana Island og bliver der en nat. På spørgsmålet om det var OK at han skulle sejle afsted på katolikkernes hellige dag 25. december kan I selv gætte hvad han svarede....

Sådan foregik altså juleaften i det herrens år 2009 på en gudsforladt ø et sted i det sydkinesiske øhav.



Fredag 25. december 2009.

>> Dagens sejltur på 1,8 km (10 min)


Op kl. 8, fik pakket vores bagage sammen og gjort status over vores madvarer. Der er ikke forsvundet yderligere mad, men vi har fundet ud af hvem synderen, der spiste boller var. Det var såmænd øens frække stribede kat som vi flere gange har kælet med. Det forklarer også bedre den måde hvorpå posen var flået i stykker. Gabor så skyggen af den i nat, hvor den tilsyneladende var på udkig efter flere godter her hos os! Vi har 8 noodle cups tilbage, næsten ikke noget vand, men stadig en del kiks og den slags. Toto er lidt forsinket, så vi sidder lidt på stranden og hygger os. Han kommer ved 9.30-10 tiden og vi læsser båden, betaler Jerry for vores ophold (P6000 for tre nætter) og sejler de 1½ km over til Banana Island, som de fleste kalder den, selvom den også hedder Dicalabuan Island. Jeg har læst om denne ø flere steder at den skulle være meget fin og uberørt, men det viser sig at det faktisk er den mest besøgte af de øer vi boede på. Der er 2 store både med amerikansk-asiatiske turister men de tager afsted kl. 16, får vi at vide. Så derfra er vi de eneste gæster her, bortset fra vores besætning.


Ejeren siger, at vi kan vælge hvilken af de to hytter vi foretrækker, så vil han få gjort den ren til os. Der er ved at blive bygget en tredje hytte, som jeg også læste i artiklen derhjemme. Hytten indeholder en seng, en hylde, et toilet og to tønder med vand. En med salt- og en med ferskvand, samt en øse til enten at hælde vand i toilettet eller over sig selv. Hytten ligger tre meter fra vandet og har også en lille veranda. Stranden er den vi har kunnet se henne fra Walingwaling Island. Der er straks en flok piger/damer, der begynder at gøre rent. Vi snakker lidt med dem efter at vi har gået lidt rundt.


Her ser pænt og rent ud ved stranden, men længere henne er der noget rodet, og grise og høns bor sammen i skøn forening. Toto har jo som aftalt købt ind til os; 4 æbler, 1 klase bananer, en kæmpepose boller og en masse andet brød, 4 juice og 6 liter vand. Herligt. Vi betaler ham rigeligt for ulejligheden.


Vi tager vores snorkelgrej og går om på sydsiden af øen, hvor der ifølge opsynsmanden er koralrev. Vi ser igen en masse fine fisk, her vrimlede det især med papegøjefisk:

1. dyk: Banana Island (vi så bl.a.):


Scarus ferrugineus
Rusty parrotfish
Papegøjefisk


Chelmon rostratus
Copperband butterflyfish
Alm. pincetfisk

Platax orbicularis
Orbicular batfish
Alm. flagermusefisk

Polycarpa spp.
Yellow sea squirt
Søpung


Rhinecanthus verrucosus
Blackpatch triggerfish
Sortmavet aftrækkerfisk



Derefter sidder vi i varmen og tørrer. Vejret er mere stille idag og helt skyfrit, og dermed meget varmt. Laveste temepratur vi endnu har målt var lige før daggry, der var det 27 grader. Ellers er dagtemperaturen i skyggen minimum 35 grader om dagen. Dejligt. Vi går tilbage til hytten og spiser lidt mad. Vi lever udelukkende af kulhydrater for tiden og glæder os snart til at få noget protein! Men vi er stadig helt raske i maven, så vores forsigtighed bærer frugt. Efter lidt solbadning kalder vandet igen, og vi snorkler ud for stranden og ser igen flotte ting og sager:

2. dyk: Banana Island (vi så bl.a.):


Rhinecanthus aculeatus
Blackbar triggerfish
Picasso aftrækkerfisk


Gymnothorax favagineus
Laced moray
Netmuræne

Odontodactylus scyllarus

Peacock mantis shrimp
Knæler reje

Arothron mappa
Map puffer
Labyrint kuglefisk


Da vi blev kolde gik vi op og gik en tur hen i den anden ende af stranden. Og der hørte vi noget der puslede kraftigt i de visne blade, og så så vi gudhjælpemig en Båndvaran, på minimum 1 m længde. Vi har aldrig set varaner andet end i zoo, så det var sjovt at se her, og så sådan en stor en! Vi sad lidt i solen, og gik så en tur op ad en sti, der var ryddet i den ellers meget tætte og ufremkommelige skov, der dækker faktisk alle øerne lige så snart man kommer bare 10 m væk fra stranden.


Varanus salvator, Monitor lizard, Båndvaran

På alle øerne er midten af øen en bakketop. Hjem til hytten og sætte myggenet op inden mørket faldt på, og så var det igen nudeltid. Toto synes åbenbart at han skal gøre lidt nytte, så han kommer troligt og spørger om han skal kopge vand til os, når vi nærmer os måltiderne. Ellers har vi kun set ham sporadisk og kun når han har spurgt, om vi manglede noget. Vi havde været lidt bekymrede for, om vi ville synes, at det er stressende at have to mand til at gå og vente på os, når vi bor rundt omkring på øerne, men det er absolut intet problem. Toto er på ingen måde anmasende og han har hurtigt forstået, hvad det er vi gerne vil have.


Imorgen skal vi til Culion town og købe ind; måske skal vi finde på noget at forny menuen med? Også her på øen har vi fået en hundeven, særlig den sorte af de to hunde har været glad for os, og har ligget og sovet foran vores hytte! Det er hyggeligt, nu hvor vi savner lille Kutya! Vi gik i seng som sædvanlig ved 20-tiden.


Lørdag 26. december 2009

>> Dagens sejltur på 39,7 km (2 timer 31 minutter)

Vi vågnede tidligt til hundegøen, hanegal og kvækken fra gekkoer; men sov igen til kl 7. Der var høns på taget og det lød som om der var mange. Vi ville op og have et tidligt morgendyk på den østlige side af øen.

1. dyk: Banana Island (vi så bl.a.):


Cacharhinus melanopterus
Blacktipped reef shark
Sort tippet revhaj


Rhinecanthus rectangulus
Reef triggerfish
Bælte aftrækkerfisk

Taeniura lymma
Bluespotted lagoon ray
Blåplettet lagunerok


Myripristi berndti
Blotcheye
soldierfish
Storskællet soldaterfisk


Rhinecanthus assasi
Arabian Picasso triggerfish
Arabisk Picassoaftrækkerfisk

Det var vildt at se en haj; vi var på meget lavt vand; og pludselig så jeg den komme imod os for at vende hurtigt om, derefter så vi den gentagne gange. Det er en meget smuk og elegant fisk og en sublim svømmer, helt fantastisk. Den var helt upåvirket af vores tilstedeværelse. Den var ca. 80 cm lang.


Sort tippet revhaj

Da vi kom tilbage til hytten synes jeg at jeg hørte flaksende vinger et sted i nærheden, og da jeg kiggede ind af hyttens vindue stod der dæleme en hane midt på gulvet. Det var da pokkers. Den stak af gennem vinduet da den fandt ud af, at den var opdaget. Vi spiste morgenmad og derefter pakkede vi, betalte til fru Gallego (som i øvrigt havde en snegl magen til den vi fandt på Bulog Island, men ikke i så fin stand. Dvs. det er samlerobjekt selv for de lokale) og sejlede afsted.

Toto spurgte, om vi ville se Malcapuya Island, som er endnu en ø vi har kunnet se de sidste dage. Det er også hans "best friend" som bor på denne ø; den samme best friend som bor på Banana Island spurgte jeg desorienteret, hvorefter Toto svarede lidt forvirret: "no", ahhh en anden best friend sagde jeg så. Nemlig! Malcapuya Island er som taget ud af en reklame for Bounty.


Billedsmuk strand med palmer, vandet helt vidunderlig klart og nogle meget diskrete picnichytter, der nærmest er bygget ind i træerne så man næsten ikke ser dem. Hytterne var meget billige, P200 eller P300, hvilket er 20-30 kr. Der er et stort hvidt hus lidt oppe ad skråningen; vi tænkte at det nok er ejeren af øen, der bruger det når han er her. Der er et lille koralrev på den anden side af øen, hvor vi gik om og snorklede lidt. Øen er meget pæn og ren og der var kun et par enkelte dagsturister. Vi vil gerne tilbage hertil. Vi udtænkte en plan: Hvis vi hyrer Baby Giselle 2 med Toto og Ariel i 5 dage, kan vi som planlagt sejle til Calumbuyan Island via Culion idag, være der et par dage, derefter sejle retur her til Malcapuya Island igen via Culion, og evt. med stop på en anden ø undervejs. Vi spurgte Toto om han var interesseret og hvad det vil koste? No problem, P17000, som er 1700 kr; dette inkluderer de to mand i 6 døgn, den ret lange sejltur og overnatning for de to. Det er alligevel billigt!!! 2 mand og en båd i 6 døgn. Top, sagde vi, og så tænkte vi at vi vil give ham P20000. Det var rart at have de næste dages planer på plads.

Vi sejlede til Culion, som er en mindre by end Coron town, og det er en fin by. Dominerende for byens historie har nok været spedalskhedshospitalet, som byen er grundlagt omkring. Spedalske fra nær og fjern blev isoleret her og denne historie har sat sit præg på byen, som nu ikke længere kun forbindes med denne mørke fortid. Idag er der kun et par patienter på hospitalet, som mere eller mindre er et museum. Der er desuden en stor og ret nyrenoveret kirke på toppen af bakken, og der gik vi op, og gik også ind i den. Vi smilede lidt ad en stor Jesusfigur, som blev ledsaget af en hane.

Allestedsnærværende haner! Det er som om at haner og karaoke skal være den konstante lydkulisse for et ophold i en filippinsk by. Karaoke er udpræget populært; det være sig nat eller dag; altid har man denne baggrundsstøj. Ingen er for fin til at krænge sin sjæl ud i den ene hjerteskærende ballade efter den anden. Men det er vist kun mænd, der har denne trang. Det er godt nok sjovt. Karaoke og hanekampe; det er to ting vi ikke forstår os på, men vi resignerer og accepterer tilstedeværelsen af det.


Vi fik købt lidt mere proviant; var på udkig efter en stor frisk fisk vi kan grille til aften, men da det allerede er ca. middag, er der ikke mere fisk eller svinekød på markedet. Vi kan til gengæld få en kylling, der blev klasket en nyslagtet kylling op på bordet da vi spurgte efter fisk. Næ tak sagde vi, vi springer salmonella/campylobacter bomben over i denne omgang.Vi fik dog købt ris, olie, nudler, vand, cola mv. Vi må prøve at få fisk en anden dag. Vi tager nok heller ikke varig skade af vores kulhydratdiæt.


Efter 40 minutters yderligere sejlads nåede vi til Calumbuyan Island. Vi bliver budt varmt velkommen af caretaker Chris og hans familie, som består af kone, søn, svigerdatter og et par børn. Prisen for at være her er P300 i døgnet, som er 30 kr. Der er ikke hytter til gæster, så vi er glade for at vi har hængekøjer med.

Oppe ved hovedhytten ligger der en stak grønne kokosnødder, som jeg sender lange øjne efter. Det ser Chris straks og tilbyder mig en. Det er første gang jeg skal have saft fra en frisk kokosnød, så jeg takker ja. Den bliver straks hugget åben og jeg kan drikke den let sødlige saft. Det minder lidt i smagen om melonsaft, og der er meget væske i sådan en, mindst 1 liter.
Vi laver lejr, finder et par egnede træer, og får hængt køjer op samt får et bord og en bænk hen, får hængt lidt tørresnor op osv. Endelig har vi tid til at hoppe i vandet.

1. dyk: Calumbuyan Island (vi så bl.a.):


Plectorhinchus chaetodonoides juv.
Harlequin sweetlips
Australsk gryntefisk


Cheilio inermis
Cigar wrasse
Cigargylte

Pervagor spilosoma
Fantail filefish
Viftehale filfisk

Zebrasoma flavescens
Yellow tang
Gul kirurgfisk

Vi var igen nærmest overvældet af revets skønhed. Hele tiden nye former og farver, og hele tiden nye fisk. Det er blevet en slags sport for os at sige, hvad vi vil finde inden vi hopper i vandet, og indtil nu har det ikke slået fejl, at vi så har set netop det vi ville. Det er en sjov lille leg. I det mindste er målet at se en ny fisk hver gang vi er i vandet, og det har endnu ikke slået fejl.

Efter snorkling var det tid til aftensmad. Idag skulle vi have ris med hvidløg og chili svitset i olie. Gabor kunne ikke undvære sine nudler, og jeg fik en dåse tun. Uhm. Maden bliver her på øen tilberedt på et lille udendørs bålsted, og det er åbenbart almindeligt at det er bådsmændene, der laver mad til deres kunder. Så Toto kogte ris og vand mens Gabor blev shanghajet af nogle af de yngre knægte til at spille basketball (ingen ø uden basketballkurv!) mens maden blev lavet. Jeg stod så og så på og snakkede lidt med Toto og en anden kaptajn, som var ved at tilberede et par hummere. Jeg kiggede langt efter de der hummere. Sådan nogle vil vi prøve at få fat på. Toto havde her inden det blev mørkt sendt Ariel afsted til en anden ø for at finde fisk til os, men der var kun nogle sølle småfisk tilbage, så vi må vente til en anden dag. Det er hyggeligt sådan at lave mad sammen. Der bor åbenbart en tysk mand her i nat også; han er også snorkler/dykker og han har snorklet hele vejen rundt om øen idag; Det er ham der skal spise de der hummere. Nå, maden bliver klar omtrent samtidig med at Gabor vinder den lille match. Ariel er efterhånden ikke så genert længere og begynder at sige lidt.


Vi spiser maden i vores fine lejr i skæret fra bål hist og pist. Der er ikke elektricitet her, så vi har fået en molotow-cocktail som lyskilde. Vi skriver dagbog og kigger i fiskebøger indtil vi ved 20-tiden er så trætte, at vi må krybe til køjs.


Dagbog fra Filippinerne

18 dec. - 20 dec. 21 dec. - 23 dec. 24 dec. - 26 dec. 27 dec. - 29 dec. 30 dec. - 3. jan.